

SÆL
Jump to chapter
Udgivet: 19/03/2015
Læsetid: 5 minutter:
Tekst: Karina Moeller
Fotos: Ciril Jazbec
Artikel fra det tidligere magasin, Greenland Today
Den uundværlige sæl
I det moderne samfund i Grønland er sælen stadig regelmæssigt på menuen, og sælskind bruges til tøj fra den farverige traditionelle vestgrønlandske nationaldragt til moderne design.
I Grønland har man altid praktiseret sæljagt på en bæredygtig måde. Grønlandske fangere har en naturlig bevidsthed, værdsættelse og respekt omkring jagt og fiskeri.
Eksport af sælskind er faldet drastisk, siden EU forbød import af sælskind i 2009, selv med undtagelsen der tillader Grønland fortsat at eksportere til EU-lande. Dette er uheldigt for Grønland, især for de jægere der er afhængige af indtægterne fra sælskind.
Sæl på menuen
Sælkød har et højt proteinindhold, og spækket er med til at holde folk varme i de kolde vintermåneder. Før man havde elektricitet, brugte man spæk som en kilde til lys. Man lavede en lampe udskåret i fedtsten, fyldte lampen med spæk og brugte bl.a. kæruld, mos eller tørrede kaninekskrementer som væge.
Den mest almindelige måde at spise sæl i Grønland er »suaasat«, en suppe lavet af kød, vand, ris og løg. Tørret sælkød, der spises med spæk, er også en traditionel made at nyde det på. I dag bruger folk alle slags opskrifter, såsom bøf, gryderetter, pandestegt eller laver en steg med det møre sælkød.

Utallige måder at bruge sælskind på
Sælskind bruges til at lave tøj, støvler, kajakker, tasker og i dag selv i møbeldesign. Der er små produktionsselskaber mange steder i Grønland, der syr tøj, som sælges lokalt. Great Greenland er en moderne garvnings- og produktionsvirksomhed, der laver pelse og andre produkter fremstillet af sælskind.
Great Greenland skaber produkter med det naturlige look af skindet, men de garver også nogle skind til læder og farver andre sælskind i forskellige farver. Sælskindslæder er tykt og har naturlige »ridser«, der giver det et mere råt look.
Mode designere bruger sælskind
I dag er der flere og flere grønlandske modedesignere. Mange af dem bruger sælskind og skaber frakker, tasker, IPad-covers etc. med moderne design. Isaksen Design har samarbejdet med Great Grønland og skabt smukke moderne produkter lavet af sælskind.
Else Lennert designer mest kjoler og bruger sælskind som detaljer til at give hendes design et helt unikt look. Bibi Chemnitz, en ung innovativ designer, har for nyligt eksperimenteret med brug af sælskind i hendes design og håber på at samarbejde med Great Greenland i fremtiden.

Sæl’fies og sælskindsmode på de royale gulve
I de seneste år har der været mange arrangementer, og en trend florerede på sociale medier, hvor folk tog »sæl’fies« for at bidrage til at fremme og støtte Inuit-kulturen og brugen af sælskind på en bæredygtig måde. Det er en hård kamp, da mange berømtheder og humanitære grupper offentligt har udsendt erklæringer om at forbyde sæljagt. Denne tendens er en konsekvens af de uetiske metoder, der anvendes i kommerciel sæljagt i Canada, men desværre påvirker bæredygtige jægere rundt omkring i verden.
Et anden udfording er, at øko-balancen forstyrres, når færre sæler fanges, da sælen jo spiser fisk, og dette resulterer i flere sæler og færre fisk i farvandene.
I marts 2014 blev et enestående initiativ taget af den grønlandske politiker Sara Olsvig, der på daværende tidspunkt var medlem af det danske folketing. For at vise deres støtte til den bæredygtige jagt i Grønland opfordrede hun folketingets medlemmer til at deltage i en upartisk politisk erklæring ved at bære dele af tøj lavet af sælskind til Dronningen Margrethes gallamiddag.
Desuden fandt en begivenhed sted i København i april 2014 for at fremme og støtte de grønlandske sælfangere arrangeret af KNAPK (Fiskerne og Fangernes Forening i Grønland). KNAPK har indledt en kampagne kaldet Inuit Sila, der har til hensigt at informere verden om bæredygtig sæljagt i Grønland.
Fangerens perspektiv
– Sæljagt har været en del af kulturen i Grønland i århundreder. Jeg har gået på sæljagt, siden jeg var syv år gammel. Jagtmetoder har ændret sig gennem årene. Vi brugte engang harpuner og net til at fange med. I dag er det forbudt at fange sæler med net, og rifler har erstattet harpuner, siger Albert Lukassen fra Uummannaq.
– I mange år var det en god indtægtskilde at sælge skind, men i de senere år er salgsprisen på sælskind faldet drastisk, så det nærmest ikke kan betale sig at tage sig tid til at skrabe og rense skind. Sæljagt som indkomst er langsomt blevet erstattet af fiskeri, men det er stadig en stor del af vores egen kost.
– Sælen er vigtig, fordi den giver mad på bordet for familien, foder til hundene og tøj til de kolde måneder. Sælkød og spæk giver også god energi og varme, når du er ude på lange ture om vinteren, slutter Albert.
Læs flere artikler fra Guide to Greenland
-
Dagsture5.0(2)
Aften-kajaktur blandt isbjerge | Ilulissat
Fra 1 250 DKK -
Dagsture5.0(6)
Bådtur til spøgelsesbygd | Sisimiut | Vestgrønland
Fra 1 040 DKK -
Dagsture
Vandretur til Qorlortorsuaq | Qeqertarsuaq | Diskoøen
Fra 595 DKK -
DagstureFlightseeing
Paradisdalen & Indlandsisen | Kangerlussuaq
Fra 3 095 DKK -
Dagsture1 til 6 Passagere Inkluderet5.0(4)
Hvaler & Is | Ilulissat | Diskobugten
Fra 5 700 DKK -
DagstureEkstraordinær spisning4.7(14)
Nak & Æd | Qooqqut Nuan| Nuuk
Fra 1 595 DKK -
On request
Kajaktur fra Tasiilaq | Øst Grønland
Fra 900 DKK -
Flerdags ture5.0(10)
Overnatning på Indlandsisen | Kangerlussuaq | Vestgrønland
Fra 3 175 DKK -
DagstureNy tur!
Privat kajaktur ved isfjorden fra båd | Ilulissat
Fra 1 400 DKK -
Dagsture
Bådtransport mellem Kulusuk og Tasiilaq | Østgrønland
Fra 1 000 DKK -
PakkerejserInklusiv flyvninger fra Island5.0(2)
4 Fantastiske Dage | Ilulissat | Diskobugten
Fra 32 400 DKK -
Dagsture
Snesko vandretur | Lille Malene | Nuuk
Fra 2 190 DKK -
Dagsture
Sejltur til Karale & Knud Rasmussen Gletsjer | Tasiilaq | Øst Grønland
Fra 2 000 DKK -
Dagsture5.0(2)
Nordlystur fra en fjeldtop | Sneskotur i Nuuk
Fra 2 800 DKK -
Dagsture5.0(10)
Morgen-kajaktur blandt isbjerge | Ilulissat
Fra 1 250 DKK -
Dagsture5.0(4)
Family friendly Dogsledding Express tour | Ilulissat
Fra 1 495 DKK -
DagstureGruppepris
Fisk efter torsk og snekrabbe | Sisimiut
Fra 6 600 DKK -
Dagsture5.0(2)
Jagt nordlys med snescooter | Ilulissat
Fra 1 500 DKK